- en del af NTI

Kursus i Revit til konstruktion
Digitalt byggeri - Revit Structure videregående

Forudsætninger

Kurset henvender sig til dig som er ledig eller til dig som er i arbejde og som ønsker at opkvalificere dine kompetencer til den nyeste teknologi.
Adgangskravene er, at du have været på vores Digitalt byggeri - Revit Structure Basis kursus eller have tilsvarende viden.
Endvidere skal du som minimum have kenskab til Windows XP, Windows Vista eller Windows 7.

Formål

At få mere kendskab til de lidt mere avancerede værktøjer i Revit Structure, som tilsammen gør konstruktionsingeniørerne mere effektive.
Samt ligeledes at effektivisere projekteringen ved at skabe egne komponenter i 2D og 3D efter tegnestuens ønsker, udseende og standarder.

Beskrivelse

Vi går lidt mere i dybden i Revit Structure. Vi kigger på armeringsværktøjer, detaljer og extensions. Vi kigger på koblingen af søjler/bjælker og på hvordan vi bedst når frem til det udtryk vi gerne vil videregive når vi sender projekter ud.
Vi ser også på hvordan man ved at påføre laster kan får en analyse af ”svage” steder i konstruktionen. Udtræk af data i skemaer, automatisk på førelse af tekst, dokumentation af eks. bjælkeplaner, søjle skemaer mm er også ting som vi vil lave små øvelser til.
Endvidere gennemgår vi hvorledes du kan skabe komponenter/objekter i Revit, således at du ikke skal stå og mangle et objekt eller et detaljekomponent.
Vi opretter objekter på en måde, således at du kommer til at kende tankegangen i oprettelse af families og derefter vil kunne skabe mange andre typer af objekter, ud fra disse grundprincipper.
På kurset opretter vi objekter med opbygning af forskellige former med parameter så du senere i et projekt bla. kan ændre størrelser, tænde, slukke for komponenter ændre materiale og definere deltaljeringen til de forskellige præsentationer.

Videre forløb

Digitalt byggeri - Revit MEP Basis eller/og Digitalt byggeri - Revit Architecture, BIM – Projektering 2 Del.

Afholdelse i Region, iht. positivliste

Region Hovedstaden
Region Fyn
Region Sydjylland

Undervisningsmateriale

På kurserne undervises efter CADXpert’s eget udviklet undervisningsmateriale.
Materialet er opbygget således, at det kan benyttes som opslagsværk efter endt kursus. I materialet er der både teoretiske beskrivelser og opgaver til projektdagene.

Der vil blive udleveret en bærbar PC, med det program som anvendes på kurset. PC’en vil være til rådighed i hele kursus forløbet også til de stillede hjemmeopgaver.
Praktiske informationer
Varighed
2 Uge(r)
Holdstørrelse
Kurset afholdes med min. 6 og max. 15 deltagere.
Undervisningsform
Kurset er et fuldtidsstudium, og der skal påregnes tid til hjemmearbejde samt opgave aflevering.
Instruktørerne er alle ATC instruktører hos CADXpert og har mere end 40 års erfaring tilsammen.
Kursusform- og tid
Kurset er bygget op med 2 – 8 uger.Hver 2 uger består kurset af 37 lektioner med 3 undervisningsdage og 7 hjemmearbejdsdage.
Kurserne kan ligeledes have varighed fra 1 til 3 dage.
Der vil under hele kursus forløbet være mulighed for at kontakte CADXperts Support for hjælp.
Bemærkning
Da CADXpert er et ATC Center (Autodesk Authorized Training Center), vil der efter endt kursus blive udstedt et ATC kursusbevis.
Økomoni
Kurserne er gratis for ledige med en jobplan.
Har du brugt dine 6 ugers selvvalg skal du kontakte dit Jobcenter.
Kurset udbydes gennem Den Regionale Positivliste og skal godkendes af dit Jobcenter.

Kurset er for alle uddannelsesniveauer og fra 1 ledighedsdag.

Kursuskalender
Der er p.t. ikke fastlagt en kursusdato, men kontakt os på telefon: +45 76 288 110 eller på mail kursus@cadx.dk

Ring og få vejledning

Ring til en af vores kursuskonsulenter og få vejledning i hvilket kursus der netop passer dig.
+45 76 288 110